Det er ikke alle der ved det, men Danmark eksporterer faktisk en hel del biler, til andre lande i Europa. Det er lidt overraskende, idet vi ikke rigtigt har nogle store og kendte bilmærker. Der bliver ikke produceret særligt mange biler i Danmark, og det kan derfor lyde fuldstændigt umuligt, at vi skulle have et relativt stort eksport-marked. Men det er kun et mysterium ind til man kigger nærmere på, hvad det er for nogle biler der eksporteres: det er nemlig primært brugte biler.
Selv denne lille opklaring kan dog få os til at stille en masse spørgsmål. Giver det ikke endnu mindre mening, at en nation eksporterer brugte biler, når de knap nok producerer nogen som helst nye biler? En brugt bil er jo trods alt kun mulig at eksportere, hvis man først har haft en ny bil, og så kørt rundt i den et stykke tid. Hvordan giver det mening at vi eksportere en masse brugte biler, når vi er nødt til at importere de nye biler?
Det giver faktisk alt sammen meget god mening, også selvom det lyder forvirrende på overfladen. Det bunder reelt ud i, at Danmark er et land der elsker at købe nye biler. Der er selvfølgeligt også massevis af danskere der handler brugt, men når vi sammenligner os med vores europæiske naboer, så er vi faktisk nogle af dem, der har størst tendens til at købe fabriksnye biler. Det giver måske også meget god mening: Danmark er et forholdsvist rigt land, og vi har nogle af de højeste lønninger i verden. Hvis noget sted skulle foretrække nye biler, så ville det da være et land som Danmark.
Men hvad har vores præferencer for nye biler med noget som helst at gøre? Det er et faktum som har to interessante bivirkninger: når folk køber nye biler, så betyder det at der løbende tilføres nye brugte biler til markedet. Samtidig er det begrænset hvor mange danskere der er interesserede i at købe en brugt bil. Det betyder i bund og grund, at vi har et stort udbud af brugte biler i Danmark, og en relativt lille efterspørgsel. Vi har altså flere brugte biler, end vi har interesserede købere. Det betyder at brugt-priserne i Danmark er relativt lave. Eksport af biler til lande, hvor der er større efterspørgsel på brugte biler, giver derfor rigtig god mening.
I andre lande står det nemlig anderledes til. Der er flere lande i Europa, hvor folk foretrækker at handle brugt. Der er problemet selvfølgeligt, at det er begrænset hvor mange brugte biler der sættes til salg, når næsten ingen køber nye biler. Bilerne bliver her ofte kørt rundt i så længe, at de først bliver udskiftet, når de ikke kan køre længere. Det betyder at der er stor efterspørgsel, og meget lille udbud, på brugte biler. For disse lande giver det altså rigtigt god mening, at importere brugte danske biler, for at dække efterspørgslen.